Familievejledning

Forstå dit barns udfordringer

Har I som familie bekymringer hjemme, og ønsker du som forælder at støtte op om dit barns trivsel og udvikling, så er familievejledning en mulighed. Det kan være, at du som forælder oplever, at dit barn har angst, har skolevægring, har lavt selvværd, er kravafvisende, er udfordret på sociale færdigheder, har nedsat forestillingsevne, eller at det er en udfordring at få sat struktur over hverdagen.

Som familie får I redskaber til, hvordan I hjemme kan tackle hverdagens udfordringer. I vil få afdækket, hvilke ressourcer og potentialer I har som familie, som I fremadrettet kan bruge til at få jeres barn i trivsel og udvikling.

Vejledningen foregår hvor hele familien er samlet, da dynamikken for jeres samarbejde er vigtigt, når I skal hjem og praktisere jeres nye viden.

Der mulighed for at (individuelle) terapeutiske samtaler under et forløb og som den eneste psykoterapeut i Roskilde tilbyder jeg også forløb hjemme hos jer.

Familievejledning

1 session (1 x 90 min) 1.400,-

Familievejledningsforløb

5 sessioner (5 x 90 min) 6.800,-

Prisen er inkl. arbejdsark

Tillæg for forløb i eget hjem

Timepris på 900,- for kørsel

Kørseltakst 3,73 pr. km

Evt. p-afgift.